06. maj 2022 – Hvad sker der på den anden side af målstregen?

Tiden efter endt vægttab

Har du nogensinde gjort dig nogle tanker om, hvordan dit liv, din træning, din mad skal være, når du en dag står med lige præcis den vægt, den krop, som du gerne vil have?

Det lyder garanteret noget ala “Jeg vil bare gerne kunne spise uden restriktioner,

 

og uden at tælle mine kcal, og træne fordi jeg syntes, at det er dejligt, og alligevel ikke tage på”.

Måske det lyder noget ala det, måske ikke. Men noget i den dur, har jeg hvertfald gentagne gange fået fotalt, når jeg spørger en til en ny klients ultimative “end-goal”.

Og nu er vi så priviligeret, at vi også har arbejdet sammen med flere af vores klienter i +2 år, hvor vi rent faktisk har nået det, som egentlig var målet, men alligevel er fortsat.

Og det er egentlig her, at vores tanker omkring det her stammer fra. Fordi rigtig mange af jer, som læser det her, I har altid forbundet det med at træne/motionere med en faldende vægt, og det har været/er en stor del af motivationen for at blive ved med både at træne/motionere og spise sundt.

Men hvad sker der så den dag, hvor vægten pludselig ikke er faldende mere?

Hvad sker der, når du lige pludselig er der, hvor du gerne vil være, og egentlig bare skal “vedligeholde”?

Nu skal du fortsat spise fornuftigt, men til gengæld kan du spise en del mere, i og med kcal underskud ikke er nødvendigt mere, og det skal du gøre også selv om at du har fjernet det element, som i årevis har været kilden til, at du har kunne hænge i med din mad.

Nu skal du fortsat få træne/motionere, også selv om det ikke byder på fremgang på samme måde mere.

Med andre ord er du nu der, hvor du til at starte med drømte om at være.  – du har opnået den vægt, du gerne vil have, og skal blot vedligeholde.

Hvad er problemet så??

Jo, ser du – det jeg oplever, er problemet, når man når til her stadie, det er, at det bliver en “tom fornemmelse”. Der sker ikke noget.  Du kommer til at kede dig med din træning, og din mad.

Vi som mennesker er drevet til, at vi får noget ud af det, vi bruger tid på.

Så når du pludselig står her i denne situation, så er det fint til at starte med – men pludselig begynder du at sætte spørgsmåltegn ved det, som du går, og bruger tid på.

Hvorfor træner du egentlig mere?

Hvorfor bruger du egentlig fortsat tid på at forholde dig til, hvad du propper i munden?

Det er som om, at der mangler et eller andet?!

Det er som, at man ikke kan finde ro i, at nu er man bare her, og så er det fint – og det bunder nok især i, at der i mange, mange år, altid har været noget at tilstræbe efter, noget man gerne ville “opnå”, og når man så pludselig er der, så bliver det lidt tomt bagefter.

Fokus på træningen

Det vi arbejder mest med hos vores klienter her, som er noget der til – det er;

1) at de skal slappe af i maden. De skal nyde, at de har leveret den hårde, krævende indsats, som var det, som gjorde at de kom fra A til B, og opnåede vægttabet. De skal nyde, at de kan tillade sig langt mere med deres mad nu, og de skal de nyde, at det giver mening for deres træning, at de spiser lidt mere, fordi;

2) vi skal have fokus på træningen! Det er ikke nogen hemmelighed, at mange af dem, som vi arbejder med, de styrketræner ofte også i et eller andet omfang. Så vi forsøger i høj grad, at få dem til at fokusere på det. At fokusere på at blive stærkere, og bedre i deres træning fra uge til uge, måned til måned, så man kan se, at den indsats, som man går og lægger i fitness centeret, den stadigvæk har afkast. Men især også fordi, at hvis du bliver ved med at blive stærkere og stærkere i din træning, så kommer din krop til at se anderledes ud, som månederne går, også selv om du ikke længere er i et stort kcal underskud.

Og det er her at tålmodigheden for alvor bliver sat på prøve – fordi det er en lang proces, og det kræver ofte både 6 og 12 mdr for at se relevante forskelle, når det ikke længere handler om vægttab.

Men hvis vi vender den om, så gør det ikke noget, gør det? Fordi du har jo allerede nået din drømmevægt – så alt der kommer herfra er jo bare bonus ik?

 

Det var lidt tanker herfra, som vi har gået med i noget tid – så hvis du skal igang med et vægttab – så gør dig selv en tjeneste, og tænk lidt over, hvor det egentlig er, at du gerne vil hen på den lange bane? 1 år, eller 2 eller 3 år fra nu? Fordi ellers er det bare alt for nemt at ende med, at du ender med et evig on/off forhold til kcal-underskud og slankekure.