4 tips til at gøre dit vægttab nemmere.
Jeg har tidligere skrevet om det her med at spænde ben for sig selv i sit vægttab, inden man overhovedet kommer igang!
Så derfor vender vi nu bøtten, og så vil jeg gerne give et pr tips ifht. at gøre dit vægttab nemmere for dig selv.
Fordi vægttab er simpelt, men bare ikke nemt.
Men selv om det ikke er nemt, så kan vi jo godt forsøge at gøre det nemmere for os selv!
#1 Få handlet ordentlig ind
If you fail to plan, you plan to fail – så simpelt kan det siges. Og i dette tilfælde, hvis du ikke får handlet fødevarer ind, som gør at du kan spise jf. dit vægttab, så ender du meget nemt med at spise alt muligt andet, som ret hurtig leder til enten for mange kcal, eller gamle spise mønstre.
Det er jo ikke fordi, at der er nogle fødevarer, som du skal undgå eller noget, det er simpelthen bare fordi, at der selvfølgelig er nogle fødevarer, som bidrager mere til, at du kan være stabil end andre.
Og omvendt, så er der nogle fødevarer, som også gør, at du har langt nemmere ved at ende i for mange kcal.
Så få nu handlet godt ind, og sørg for at de gode beslutninger er nemme og tilgængelige at tage!
Og det bringer mig videre til…..
#2 Forberedelse
En ting er, at du får handlet ind osv, og giver dig selv muligheden for at tage de gode valg, det næste skridt er så, at du faktisk også tænker lidt frem, og får forberedt noget mad til dig selv.
Og nej, det er ikke fordi du absolut skal lave kylling og grøntsager, og ha’ det stående i bøtter til hele ugen.
Det kan være noget så simpelt som, at du laver større aftensmad, og har rester til arbejdet dagen efter.
Eller at du bare får lagt en plan for, hvad din madpakke egentlig skal være.
Får taget en pakke rugbrød og pålæg med på arbejde, så du kan spise det.
Eller sætter 10 min af hver aften til at lave madpakke til den næste dag.
Hvis tingene er klar, så det igen nemmere for dig at spise dem i stedet for alt mulig andet.
Og i en travl hverdag, der må det sku gerne være lidt kedeligt en gang imellem! 🙂
#3 Tilgængelighed
I forlængelse af forberedelse der har vi tilgængelighed.
Så du har nu fået handlet, og du har nu fået forberedt lidt mad også.
Så du har fødevarerne tilgængelig til madlavning, og det er nemt for dig at gå ud og tage din madpakke.
Det næste er så, hvad der ellers er tilgængeligt.
Vi kender alle sammen det der med, at vi liiige kigger i skabene, eller i køleskabet ofte.
Så det giver god mening, at det første du kigger på, det ikke er en pakke chokolade kiks, som er åben og lige til at tage en kiks fra.
Ikke fordi det er forbudt, men fordi det bliver en spontan beslutning, i stedet for et aktivt valg.
Så du skal sørge for, at når du åbner køleskab eller skabe, så er det nemt for dig, spontant, at tage nogle af skrællede grøntsager, eller at frugt står og ser indbydende ud. Fordi ofte vil du bare have stimuleret dine smagssanser, eller bare have noget at tygge på, så lad os gøre det nemt at vælge de kcal lette ting der.
#4 Ikke-tilgængelighed
Og hvis vi vender denne her på hovedet, så kan vi også kigge på, hvad der ikke skal være tilgængeligt.
Fordi nej, der er ikke noget, som er forbudt – alt er tilladt. MEN det er altså ikke det samme som, at alt skal være tilgængeligt.
Du behøver ikke fylder slikskabet op.
Du behøver ikke nutella stående i skabet.
Du behøver ikke have ungernes kiks stående som det første, når du åbner skabet.
Igen, det er ikke forbudt at spise det i dit vægttab.
Men lad det nu være et aktivt valg, i stedet for.
Gør det svært for dig selv at vælge det.
Fx: hvis du har chokolade kiks eller resten af bland selv slikket stående i skabet, så i stedet for det er på den første hylde, når du åbner skabet, i en åben pose.
Så smid det i 2 ekstra poser, og kom et pr elastikker rundt om, og stil det på den aller øverste hylde i skabet, så du skal op på bordet, for at få fat i det her.
Formålet med det?
Her når du at tænke dig om nogle gange, inden du har hånden nede i posen. Dvs. du kan nå at stoppe dig selv, hvis du rent faktisk bare agerer meget spontant! – og omvendt, hvis du rent faktisk ender med at spise det – så det fint, fordi der er et aktivt valgt så!
_____________________________________________________________________________________________________________
Få min hjælp i 12 uger til et fornuftigt vægttab, som du kan trække vejret i for kun 349,-
Køb min populære Vægttabs E-Bog, som er 12 ugers vægttabs forløb, med alle de bedste ting fra mine personlige online forløb, foruden den personlige kontakt med mig.