03. juni 2022 – 4 sommer-super-foods

Okay, indrømmet – super foods er lidt af et buzzword, no doubt.

Men alligevel, så er der nogle fødevarer, som bare giver pisse meget mening for dig at implementere i en sund livstil, i et vægttab.

Ikke fordi de isoleret set kan noget magisk, men nærmere bare fordi, at de er med til at gøre din tilværelse nemmere i dit vægttab.

Det vi rigtig gerne vil have fra de her “superfoods”, det er fx;

-at de scorer højt på mæthedsindexet / er kcal lette.

-at de har en god næringsprofil

-at de evt har noget protein (mæthed) at bidrage med

-at de er velsmagende

 

Fordi alle de her ting her, de er med til at gøre din tilstedeværelse nemmere i et vægttab.

De gør det nemmere fordi, de bidrager med mæthed, de bidrager med energi, de bidager med Health, de bidrager med stimulering af smagsløg og alt det her akkumuleret, det gør det bare rart og mere behageligt at være i et vægttab, i et kcal underskud, i en sund livstil.

Dem som vi fremhæver her er selvfølgelig myntet på sæsonen vi befinder os i – sommer – så listen ville nok være anderledes, hvis det var 1. december! 🙂

#1 Vandmelon
-30 kcal pr. 100g

Vandmelon er frisk i smagen, og passer perfekt til årstiden, hvor vi gerne vil have noget frisk, når det er varmt.

Og så er den, ligesom alt frugt, bare verdensklasse for vores health.

Og så kan du bare spise rigtig meget vandmelon, uden at det er noget videre problem for dit vægttab.

Faktisk vil vi anbefale dig, at du ikke sætter noget loft på dit forbrug af vand melon sommeren over, fordi hvis det er der, at du spiser for meget, så kommer du godt igennem sommeren!

#2 Jordbær
-40 kcal pr 100g

Jordbær er lidt i samme bås som vandmelon, men den kommer alligevel med her – fordi det er om noget “sommerens frugt” i Danmark.

Og især den kultur der er omkring at bruge jordbær som dessert, det er rigtig positivt, hvis vi tænker ind i vores sommer, at vi gerne vil begrænse os lidt på kcal.

Og ja, klart – så skal vi nok skrue en anelse ned for fløden, som vi får til – men der er intet i vejen med at få dig en god portion jordbær med mælk og 1 spæk sukker.

#3 Sodavands is
-40-80 kcal pr is

Indrømmet, næringsprofilen på sodavands is er måske ikke skide god, hvis vi sammenligner med frugt og grønt, og nej, du får heller ingen proteiner herfra!

Men altså, vi ved også, at is er et must-have for de fleste om sommeren.

-og så er de her altså et klasse alternativ til at smaske en magnum i hovedet hver gang.

Og også ved dem her, der behøver du ikke engang at begrænse dig til en hele tiden, der er plads til flere -det er helt sikkert.

#4 Skyr
-60 kcal pr 100g.

Skyr er muligvis den “bedste vægttabs fødevare” vi har – eller, det kan man jo selvfølgelig ikke bare sige sådan, fordi ingen fødevarer for sig selv, kan som sådan noget vildt og voldsomt.

Men dét som skyr bidrager med, det er godt nok svært at finde i andre fødevarer.

KUN 60 kcal pr 100g = rigtig fine serveringer du kan få af det her

11g protein pr 100g = det mætter super, super godt

Og så har skyr også bare den der “dessert wipe” over sig.

For mange kan det være med til at stille den søde tand om aftenen, og stadigvæk føltes lidt forbudt.

Selvfølgelig sammen med noget andet, men det udgør en rigtig god base for mange ting (også morgenmad!)

Og så kan du også få det med en hulens masse forskellige smag.

Prøv fx lige sådan en gang vanilje skyr toppet med lidt friske jordbær, og lidt hakket mørk chokolade – så bliver det næsten ikke mere forbudt!