Mætheds indekset
Bliver du forvirret af overskriften?
Det giver mening – fordi det plejer jo at være modsat ikke?
Lad mig forklare….
Vægttab… Det handler om at spise så meget mad som muligt, for så lidt kcal som muligt. – med andre ord vil vi gerne have vores mad til at fylde i vores maver, uden at det betyder, at vi indtager for mange kcal.
Vi vil gerne være mætte, selv om vi skal tabe os – eller det bør vi tilstræbe hvert fald – men jeg også, at mange er “bange” for at mærke mæthed i deres vægttab – fordi de altid har forbundet det at være mæt med at “spise for meget”, og omvendt har mange også altid forbundet det med at “tabe sig” med at “så skal man være sulten”.
Mætheds index
Lad mig introducere dig for mætheds indekset. – fordi det er nemlig lige præcis det, som er med til at afgøre, om du er sulten eller ej hele tiden, når du skal tabe dig.
Kort fortalt fortæller mætheds indekset egentlig bare, hvor meget en given fødevarer mætter pr. kcal – så hvis en fødevarer scorer højt på mætheds indekset, så fylder den typisk godt rent fysisk (skyr, kylling, kartofler, diverse bønner, frugt, grønt), og syner af meget, men giver ikke særlig mange kcal af sig alligevel. – hvilket giver dig mulighed for at indtage en stor mængde af fødevaren, uden det giver dig mange kcal, og du vil typisk mærke mæthed, før du har indtaget rigtig mange kcal.
Omvendt hvis en fødevarer scorer lavt på mætheds indekset, så er det fordi, at det ikke syner af særlig meget (fx kage, nøddesmør, smør, olie, fed kød), men alligevel bidrager med rigtig mange kcal – det betyder, at hvis du skal spise dig mæt i det, så ville du ende op med rigtig mange kcal, hvor hvis du skal holde det til vanlige kcal niveau, så får du ikke skide meget at spise for det, og vil derfor blive sulten hurtigt igen.
Eksempel
Som det kan ses på billedet her til højre, så kan man se, hvor forskeligt 400 kcal kan se, og ikke mindst, hvor lidt, eller hvor meget det kan fylde.
Og det betyder jo ikke, at du kun må vælge ting, som giver dig rigtig meget fylde pr. 100 kcal, bare fordi du ønsker at tabe dig.
Nej det betyder egentlig bare, at du skal måske skal være OBS. på at vælge det de fleste af gangene, og så være omhyggelig med, hvornår du vælger det, som ikke mætter dig så meget, så du er afklaret med, at du netop denne dag, eller de dage, ikke er helt så mæt, MEN at det er et aktivt valg, som du har taget, fordi du havde lyst til det – og så er det bare rigtig vigtigt, at du allerede dagen efter har fokus på at vælge mættende igen, fordi din sult med overvejende sandsynlighed vil være højere dagen efter (fordi har mindre i maven – se næste billede), og derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at blive mætte og tilfredse dagen efter, og det gør vi bedst, ved at vælge ting, som fylder i maven igen.
Og netop det her med at fylde i maven, kan du se på billedet her til til højre også.
Jo federe fødevaren er, jo mindre fylder den typisk i din mavesæk, og jo mindre tilbøjelig vil du være til at føle mæthed, hvertfald hvis du ikke skal spise flere kcal end vanligt.
Balancen mellem mæthed og lækkerhed.
Det er naturligvis ikke bare så simpelt, som tidligere nævnt også, at vi bare altid kan vælge det, som mætter os mest.
Så den berømte balance, skal selvfølgelig findes imellem hvornår vi vælgermæthed, og hvornår vi vælger lækkerhed.
Fordi hvis man ikke forsøger at arbejde med at finde netop denne balance (og det kan være svært, og tage lang tid, men det er helt ok!), så kan man være meget tilbøjelig til at ryge i “enten/eller” fælden – og med det mener jeg, at typisk vil have rigtig gode perioder, hvor det hele bare kører, man taber sig, man vælger de “rigtige ting”, men der kommer aaaaltid en periode bagefter, hvad end det er fordi, man er kørt træt i det, eller oplever noget modstand i hverdagen, hvor man så ender med at ryge i den anden kløft, som gør, at hver gang man når til sin gode periode igen, så skal man starte forfra – og derfor bliver det en ond cirkel!