18. august 2022 – 3 gode grunde til at droppe tanken om 1 kg i ugen

Vægttab på 1 kg i ugen – go/no-go?

I sidste uge skrev vi om det her med at have urealistiske forventninger til sit vægttab. Det her med 1 kun 1 kg i ugen er godt nok.

Så idag vil vi gerne belyse nogle af de ulemper der selv sagt er, ved at vælge den tilgang, for der er helt sikkert nogle, ja faktisk en del.

Og groft sagt, så er den eneste fordel ved at vælge tilgangen, som hedder “Jeg skal tabe 1 kg i ugen”, at dit vægttab går hurtigere.
Vi kan personligt ikke se andre fordele ved det – og ja, det er da også en markant en, ingen tvivl om det.

Men altså, spørgsmålet er, om ulemperne ikke opvejer fordelen(e) her?

Lad os tage et kig på det!

#1 1 kg om ugen kræver et kcal underskud på 1000 kcal om dagen, eller 7000 kcal om ugen.

Overvej lige det. Du skal være i kcal underskud på syv-tusinde-kcal set over 7 dage.
Det er fandme meget.

Og det sjove er, at det alt, alt for mange af jer derude, i sætter jeres kcal mål efter netop dette – også selv om ønsket måske ikke nødvendigvis er, at absolut skal gå mega, mega hurtigt.

Lad os komme med et eksempel.

Kvinde, 35 år, 165 høj, træner et pr gange om ugen, går en 8-10000 skridt om dagen, men har et stillesiddende arbejde.

Hende her er altså ikke mega, mega aktiv, og hun ønsker sig blot et vægttab i et fornuftig tempo (5-600g i ugen)
Alligevel kan hun slippe afsted med at 1650 kcal dagligt (ligevægts indtag estimeret til i omegnen af 2150 kcal).

Så når mange af jer sætter jeres kcal indtag til 11, 12, 13 eller 1400 kcal, så er det altså med sigte efter et usandsynligt stor kcal underskud – hvilket i mange tilfælde er unødvendigt, hvis du bare gerne vil have et fornuftig vægttab.

Men skulle en kvinde som hende her tabe 1kg i ugen, så skulle hun tilstræbe 11-1200 kcal i ugen….
– det ville alt andet lige være at sætte sig selv op til skuffelse – fordi det garanterer vi dig for, det holder ikke andet end et pr uger!

Så konklusionen her: 1000 kcal i underskud dagligt er rigtig rigtig meget, og meget få kan holde det over, ja selv bare nogle uger.

#2 1kg i ugen er indbegrebet er midlertidige tiltag. 

Jo hurtigere dit vægttab skal gå, jo flere midlertidlige tiltag skal du tage i brug, fordi ellers kan det simpelthen ikke lykkedes.

Og hvad ved vi om midlertidige tiltag?
det giver midlertidige resultater.

Og derfor er sandsynligheden for, at det er et varigt resultat heller ikke særlig stor.
Er det umuligt? – nej, selvfølgelig er det ikke det.
Men er det sandsynligt, at du holder det? nej.

Fordi at der er så mange ting, som du gør i dit vægttab her, som du ikke længere skal gøre bagefter, og når du kombinerer det med, at din vægt ikke længere falder på den anden side af dit vægttab, du ved den faldende vægt, som har været drivkraften for at du har holdt fast i denne her benhårde vilje,  så har vi en cocktail, som indbyder til, at du stopper med at gøre, hvad du har gjort, og falder tilbage til gamle vaner og rutiner.

#3 1kg i ugen lægger låg på sit sociale liv.

Egentlig er denne her også en del af et midlertidig tiltag, men den fortjener sin egen kategori. Fordi hvis du gerne vil tabe dig 1 kg om ugen, og dermed altså placere dig selv i et kcal underskud på 1000 kcal om dagen // 7000 kcal om ugen, så kan jeg godt afsløre, at det kræver et noget ekstravagant at være social samme tid.

Både fordi du formentlig kommer til at betale en stor pris på din mæthed (eller mangel på samme) for at gøre plads til de sociale, og især fordi de sociale kcal, typisk bare er lidt tungere/løber hurtigere op!

Og prøv hør her – selvfølgelig skal du have plads til at være social, og hygge dig, MEN du skal være afklaret med det.

Og spørgsmålet er om du skal sigte efter mindre, hvis du ved, at du ikke helt kan undvære det sociale aspekt, så du har nemmere plads til de ting, og så du er afklaret med det på forhånd?

KEY TAKEAWAY

Det du skal tage dig med fra det her, det er;

Du kan have det mere nice, være mere fleksibel, og have en større sandsynlighed for, at du holder dit vægttab, HVIS du kan leve med, at kun taber dig 13kg på et halvt år, eller 26kg på et helt år? – kan du leve med det?

Hvis ja – så lad nu vær med at sætte dig selv på det forfærdelig stramme kcal budget!
Og vær god ved dig selv – så du kan nyde processen.