30. september 2020 – Derfor virker #beatthebook så skide godt!

Beat the book

Vil du gerne være 100% stensikker på at se en fremgang i din træning? 100% sikker på at blive stærkere? 100% sikker på at dine muskler udvikler sig?

Så skal du tracke din træning så metodisk, som du overhovedet kan.

Det lyder måske kompliceret.

Men dont worry.

Det er det ikke.

Alt du skal bruge, det er enten en god gammel notesbog og en kuglepen. Eller dine noter på din iphone.

I alt min tid som Personlig Træner har jeg ALTID gået rundt med en mappe/et bræt under armen, hvor jeg har klientens træningsprogram på, fordi så har jeg altid kunne notere ALT, hvad de løfter. Hvor mange gentagelser og hvor mange kg i de forskellige sæt.

Og det har helt sikkert være den primære grund til, at ALLE  jeg har trænet igennem tiden, de altid er blevet stærke. Stærkere end gennemsnittet i et fitnesscenter, uanset udgangspunktet.

Det er ikke fordi, at min træning er magisk eller bedre end så mange andres, men simpelthen bare fordi, at vi fjerne gætteriet fra ligningen.

Vi fjerner det tilfældige element ved at notere, hvad vi laver – fordi så sikre vi os, at vi liiiige laver lidt mere næste gang. Liiige løfter lidt tungere.

Men hvorfor er det så skide effektivt?

Jeg vil faktisk hellere snakke om, hvorfor det IKKE er lige så effektivt ikke at tracke din træning.

Det er der én simpel grund til.

NEJ, DU KAN IKKE HUSKE, HVOR MANGE GENTAGELSER OG KG, DU TOG SIDSTE GANG I ALLE SÆT I ALLE ØVELSER.

Det kan vi simpelthen bare ikke huske. Så simpelt er det.

Så når noget, som du har kunne løfte før, lige pludselig føltes tungt en dag, så har vi det med at gå lidt ned, fordi så må det jo være fordi, at det er mere, end det var sidste gang, ik?

Hvor hvis vi vidste, hvad vi gjorde sidste gang, så er der ingen grund i hele verden til, at vi løfter mindre næste gang, vel? – også selv om det føltes tungere den ene dag, end det gør den anden dag.

Fordi det er jo hvertfald ikke meningen med at træne, at vi skal blive mindre stærk med tiden! – tværtimod, så skal vi blive stærkere for hver eneste uge, der går. – og hvis du ikke kan blive det, så bør du formentlig kigge på, hvad det er, du måske kunne gøre anderledes.

Logbog, tracking af din træning giver resultater og motivation.

Først og fremmest vil jeg gerne lige understrege, at du selvfølgelig skal gøre op med dig selv, om du har lyst til at tracke din træning. Det kan være, at du bare er glad for at komme af sted, og det overskud du får fra det – og at tracking af din træning er for omfattende, og i virkeligheden stresser dig mere, end det gør noget som helst andet.

MEN, hvis du er én af dem, som gerne vil have mest resultater ud af den tid, og den indsats, som du lægger i centeret, så bør du seriøst overveje det her.

Det bliver en lille kamp mod sig selv, mod logbogen.

Og når du først har slået dine tal 4, 5, 6 uger i træk – så begynder det for alvor at blive sjovt, fordi så begynder man at frygte logbogen lidt, fordi det begynder at blive skide hårdt.

Fordi pludselig er der ingen “gratis” og “nemme” sæt mere. Nej, du starter fra dit niveau, og slutter på dit niveau.

Det er også det, der gør, at din udvikling ikke stagnere. – fordi så længe tallene rykker, så rykker du.

Og vi ved også at, hvis der er noget, som giver motivation, så er det resultater, og det får vi med garanti i centeret på den her måde.

Prøv det af i en måned, og se om det ikke giver et ekstra element af konkurrence med dig selv til din træning! 😉

Hvordan implementerer du det her med din kost?

Hvis du gerne vil prøve det her af over en længere periode, og kombinerer det med en målrettet kost, så du rykker dig mest muligt over 12 uger.

Så prøv dig selv af med min E-Bog “12 ugers vægttabsforløb” til kun 279,- (normalpris 349,-)

Træningsprogrammer, madplaner, ugentlige opfølgnings videoer og meget mere.

Du kan lige få 20% på netop min E-Bog, hvis du shopper den her i weekenden med rabatkoden “20procentebog

Køb E-Bogen via linket her