31. august 2022 – Kan du spise noget, som ikke koster kcal?

Er der noget du kan proppe i munden, som ikke koster dig noget?

Når man er i gang med et vægttab, et kcal-underskud, er begrænset på den mængde mad, som man indtager, så går der ikke ret længe, før man begynder at lede efter ting/mad/fødevarer, som kan stimulere smagsløgnene, uden at det bidrager til kcal regnskabet.

Så er der nogle ting, som du kan proppe i munden, UDEN at det påvirker dit kcal regnskab?

Fødevarer/mad? – kort sagt; nej.
Drikkevarer? – kort sagt; ja.

Det tætteste vi kommer på gratis fødevarer er…..

Grøntsager….

Vi anbefaler altid, at mine klienter ikke hverken tæller eller begrænser sig på grøntsager. Og siger de er gratis.
Men når vi siger de er gratis, så mener jeg ikke gratis, gratis. Fordi i deres kost strategi har vi budgetteret med de første 400g grøntsager – dvs. at de ca. 140 kcal, som 400g grøntsager bidrager med, dem er der taget højde for.

Så hvis de spiser 700g grøntsager på en dag, så er det “kun” 300g grøntsager, som er ekstra. Dvs. det er 100 kcal ca., som de får ekstra, i det vi vel godt kan kalde et “mørketal”. – og det er trods alt noget bedre end hvis vi slet ikke havde taget højde for noget af det, fordi så havde det været næsten 250 kcal – og det ville alt andet lige have sin relevans!

“Men hvad med de 100 kcal ekstra – har de ikke sin relevans?”
og jo, det har de, selvfølgelig. Det er 100 kcal ekstra du spiser. De er ikke gratis. Det kommer vi ikke udenom.

Men det er tilfældet fra starten af vægttabet, så de her “ekstra kcal”, er med i den baseline, som vi lægger for kosten, og så vurderer vi udviklingen derfra.

Hvis der ikke sker noget, og mad reduktioner skulle komme på tale, så ville det være alle andre steder end grøntsager, at vi ville kigge på det. Fordi den frihed det giver at have “fri grøntsager”, den skal man ikke underkende, fordi ellers så bliver det ekstremt omfattende at skulle holde styr på sit kcal budget. – så vil vi hellere pille fra andre steder, fx en skive rugbrød fra frokosten, eller halvere snacken om eftermiddagen, eller hvad ved vi.

Så grøntsager, det korte af det lange er, at nej – grøntsager er ikke gratis, MEN hvis det eneste problem du har med din mad er, at du spiser “for mange” grøntsager, så tro mig – så er du godt kørende, og skal nok se resultater.

Husk hele tiden på konteksten. – hvis en håndfuld cherry tomater eller 2 gulerødder gør, at du ikke spiser 3 stykker chokolade (som svarer til nærmest en hel spand cherry tomater + et pr gulerødder), så det sku det vi gør! 🙂

Hvad med tyggegummi, pasteller osv?

Sukkerfri tyggegummi, läkerol, osv., det kan til nøds også gå ind under gratis, fordi det er usandsynlig få kcal i fx et enkelt stykke tyggegummi, eller 2 stk läkerol.

Men præmissen for det er, at du igen kan holde dig til enkelte stykke, fordi så er det fantastisk, en god måde at stimulere smags løg på.

Men det man ofte bare ser, at at det her bliver lidt “misbrugt” – at man køber lidt for meget ind på det her med, at det faktisk “er gratis” (det er det ikke), og så ryger der hurtigt lige en hel pakke tyggegummi om dagen, og 1/2 pakke läkerol (hvem ved måske også lidt kcal dressing hist og her), og før du ved af det, så har du faktisk akkumuleret 2,3,400 kcal set over en uge.

Så bare vær obs. på at det ikke tager “overhånd”, hvis du gør det – men igen, vi skal også hele tiden huske på “hvad er alternativet”, så hvis en pakke tyggegummi gør, at du ikke tømmer en halv plade chokolade, jamen så giver det jo mening – MEN – det er ikke gratis – det er blot budskabet her! 🙂

Drikkevarer

En af de bedste måde at stimulere dine smagsløg på i et vægttab, og rent faktisk få next to none kcal fra det – det er uden tvivl; light sodavand, light saftevand, sort kaffe og the.

Alle de her ting er så tæt på gratis, som vi kan komme. Fx en dåse pepsi max har 1 kcal i sig. Den er gratis.

Sort kaffe har 0 kcal i sig.

The uden sukker, har 0 kcal i sig.

Light saftevand, næsten heller ikke noget.

Så hvis du er lækker sulten, så prøv at start med at afsøge, om du måske bare mangler at få stimuleret smagsløgene, og så er det det, fordi hvis det er tilfældet, så kommer du langt med noget af ovenstående! 🙂