3 klassiske fejl, som gør, at du tager på i december.
December er over os – og det er om nogen måned, hyggens måned. Og I danmark er det bare sådan, at vi kan åbenbart bare ikke hygge os, uden at det skal involvere mad!
Så idag kigger jeg på 3 klassiske fejl, som vi typisk laver, ikke bare i december og ved ved jul, men generelt ved “sæson-skift”. Så hvis du har det med at samle et pr kg op hver gang sæsonen, når til den “lange ferie”, som er hhv. juleferien og sommerferien, så prøv at have fokus på at undgå disse!
1. Du sætter baren for højt for dig selv.
Jeg er fortaler for, at vi ikke nødvendigvis gør december/jul og sommer/sommerferie til noget, som det ikke er. Så det behøver ikke at betyde, at der absolut SKAL være mere mad generelt. MEN, det er også vigtigt at være realistisk. Og når der er sommerferie, og når der er juleferie, så er der bare mere socialt end vanligt, og der er typisk mad involveret ofte.
Så hvis du forventer, at du kan fortsætte på samme måde, som du har gjort i hele perioden op til, så er det måske at sætte baren for højt for dig selv – og når du finder ud af, det ikke kan lade sig gøre, fordi det simpelthen kræver, at du siger fra for mange gange, så ender du nemt med at ende i den der “Jeg kører på igen efter ferien/julen”, og det er den vi helst vil undgå.
Derfor; sæt baren lidt lavere. Tillad dig selv at der er lidt mere luft i det ugentlige kcal budget, så du sagtens kan finde plads til spontane stunder med fx julehygge og snacks, uden at du føler, at du træder ved siden af ved første håndfuld pebernødder!
2. Det bliver for meget “enten/eller”.
Lidt i forlængelse af #1, så har det det også hurtigt med at blive enten eller for rigtig mange. Enten så kører man hårdt på, og holder sig til sin plan, og ellers så ryger man i den anden med “Jeg vil altså have lov at nyde julen”, og så bliver det helt i modsatte båds. Hvor du vælger en masse til, som du egentlig ikke har brug for.
Så husk på, at sige “ja tak” til at nyde julen, det er det samme som, at du aldrig må sige “nej tak” – eller at du skal sige “ja tak til det hele”. Det handler mest af alt bare om, at du spiser, hvad du har lyst til, når du har lyst – og så husk på, at hvis du har haft det godt de forgangne måneder, så er er jo ingen grund til parkere alt det, som har fungeret for det indtil nu.
3. Når “plejer” tager over.
Julen er fyldt med traditioner, rigtig mange dejlige traditioner – og det er også nemt at falde tilbage i at gøre “hvad man plejer at gøre”, frem for hvad man har lyst til. Hvad end det er at have en masse forskellige småkager stående, fordi det plejer I, eller om det æbleskiver hver søndag, fordi det “plejer I”, om du igen i år skal have 2 chokolade julekalendere, fordi det “plejer du”, om du skal spise både 2 og 3 portioner af det hele juleaften “fordi det plejer du”.
Hvis du har været igennem et vægttab de sidste måneder, så har du allerede gjort op med en masse ting, som du “plejede at gøre”, så tænk over det her i forbindelse med jul. Du behøver ikke at gøre alt du “plejer at gøre”, fordi after all, så var der en grund til, at du måske tidligere har haft nævnt ved at samle nogle kg op hver jul/december.
Og det ikke det samme som, at du ikke må alle de her ting, men vi er tilbage til den her med at være opmærksom på dine behov, være til stede i det, når du spiser, lytte til din krop, og de signaler den sender!
Forstå hele fedttabs/øgning processen.
Et sidste tip jeg gerne vil give dig her i forbindelse med denne måned/tid, det er at sætte dig ind i, hvornår og hvordan, du tager fedt på.
Jeg har skrevet en artikel om netop det – som du finder lige her
Hvis vi tager udgangspunkt i den her klassiske sætning “Det feder først imorgen” – Så er det en rigtig godt eksempel på den store misforståelse, som der er omkring det her med at tage på.
Der er ingen enkeltstående måltid, eller dag for den sags skyld, som gør at du tager fedt på imorgen, med mindre vi snakker overspisning af astronomiske størrelse, og her snakker vi ikke bare lige et pr 1000 kcal – nej, laaaaangt mere.
For at tage 1/2 kg fedt på skal du set over 7 dage spise 3500 kcal OVER dit ligevægtsindtag.
Og for at tage 1kg på fedt på, så skal spise 7000 kcal for meget set over 7 dage – det er altså rigtig meget mad.
Så lige meget hvor godt du har spist juleaften og dagen efter til julefrokost, så kan du sagtens begrænse det, ved at vende tilbage til “alm. mængder mad” bagefter, og hvis du så har valgt at spise igennem i de juledage, så er du afklaret med det, og at du formentlig er lidt i overskud den periode, men det er på ingen måde flere kg fedt, du samler op baggrund af et pr enkelte dage – så husk nu det! 🙂